Dansk Opgave 5

Opgvebeskrivelse: Lav en strukturalistisk og en Freudansk læsningsmetode

Strukturalistisk analyse:

Først vil jeg fokusere på modsætninger, både på det konkrete og åndelige niveau gennem teksten.

Ulven >< Moderen (Ulven er modstander, moderen hjælper)

God >< Ond ( Ulven kontra moderen)

Bedstemoderen >< Jægeren (bedstemoderen er svag, jægeren er stærk)

Stigen >< skoven (det rette/dydens vej, det forbudte/lysterne

Jeg vil nu sætte historien ind i grundmodellen, og illustrere det ved hjælp af sommerfuglemodellen. Dette giver et bedre overblik over de tematiske forskydninger

Den første model illustrerer de konkrete modsætninger og det billedlig plan. Vi kan her se, at vi starter med 'Begyndelsen' - livet. Herefter møder rødhætte ulven, som får hende til at gå ud i skoven. Dette fører til hendes død, da ulven sluger hende. Herefter redder jægeren hende ved at skære bugen op på ulven, og rødhætte lever igen.

I Den anden model kigger vi på realplanet, vi har de samme over temaer liv kontra død. Det er også de samme hændelser, men her ser vi på deres betydning. Vi starter igen med at Rødhætte lever. Det at hun møder ulven gør at hun bukker under for det forbudte og ukendte - hun bukker udner for sine drifter hvilket senere føre til hendes død. Herefter kommer jægeren som genopretter balancen ved at sørger for hendes genopståen hvilket giver historien dens katharsis. 

Psykoanalytisk analyse

Historien tager udgangspunkt i en sød lille pige, som alle holder af. Hun får en rød hætte af sin bedstemor der klæder hende så godt, at hun altid går med den, og derfor bliver kaldt Rødhætte. Den røde fløjshætte kan med freudiansk tænkning symbolisere uskyld – Helt konkret kan det være et symbol på den ubrudte jomfruhinde. Den følgende dag, skal Rødhætte hjem til den syge bedstemor, for at give hende en kurv med kage og vin. Moderen fortæller Rødhætte, at hun ikke må tabe vinen så den går itu. Dette kan også være et udtryk for seksuel bekymring, da en brudt flaske vin rent metaforisk kan forbindes med et brud på jomfruhinden, hvorefter blodet løber ud, og derved fører til tab af pigens uskyld. Moderen understreger også, at det er vigtigt, at pigen følger stien og på intet tidspunkt afviger. Dette kan ses som at moderen sender pigen ud i den store verden, og er bekymret for at noget skal ske. Hun ønsker derfor at Rødhætte skal holde sig til stien, altså leve et ”rigtigt” og uskyldigt liv. Analyserer man dette med queerlæsning, kan stien ses som et symbol på heteroseksualitet. Moderens opfordring til at blive på stien, kan derved ses som en opfordring til at følge samfundets normer angående seksualitet. Det at afvige fra stien er noget farligt, eksperimenterende, forkert og ”forbudt”. Altså kunne det være vejen til homoseksualitet.
Lille Rødhætte trasker afsted ind i skoven, og undervejs møder hun ulven. Hun er lille, uerfaren og uskyldig, så hun frygter slet ikke ulven da hun ikke ved hvor farlige de lyster ulven har er, da hun aldrig har oplevet begær før. Ulven kan ses som id'et, drevet af begær og seksuelle drifter. Det kan ses da ulven i historien optræder som den onde skikkelse, der lokker Rødhætte mod afgrunden af fordærv. Det sker, da han får Rødhætte til at afvige fra stien, og plukke blomster dybt inde i skoven:

"Se engang de dejlige Blomster, Rødhætte, du ser dig slet ikke om. Du hører vist ikke engang, hvor kønt Fuglene synger. Du skynder dig jo, som om du skulde i Skole, og der er dog saa dejligt herude i Skoven."

Id'et opfordrer her til morskab og lidenskab. Af freudiansk tænkning, kan moderen betragtes som pigens overjeg, idet hun er fornuftig og opfordrer til det rette, altså at følge stien. Ulven derimod er som tidligere nævnt id'et, hvilket overskygger overjeg'et i skoven. Pigen der derfor nu er drevet af lyst og begær, fortsætter dybere og dybere ind i skoven på jagt efter konstant flottere blomster. Disse blomster kan ses som seksuel tilfredsstillelse. Hun får dog aldrig mættet sit begær, så hun fortsætter længere og længere ind i skoven. Imens hun plukker blomster, går ulven hen til bedstemoderen og sluger hende. Dette kan ses som at i'et har sex. Jeg'et er dog ikke helt overskygget, idet pigen alligevel tager hjem til bedstemoderen. Da hun så kommer over til bedstemoderen, og id'et forklædt som renligheden, altså bedstemoderen. Pigen fatter mistanke omkrings bedstemoderens oprigtighed, men ulven gør alt for at lokke pigen. Dette kan ses som en mand der lyver for at få en pige med i seng. Det lykkedes ulven at overtale pigen, of Id'et sluger hende, og id'et har derved opnået total magt over Rødhætte. De seksuelle drifter, og dermed sex, har derfor opslugt jeg'et, idet id'et tager over, under sex. Ulven lægger sig til at sove efter at have slugt pigen og bedstemoderen, altså efter at drifterne er tilfredsstillet.
Da ulven sover kommer jægeren forbi, da han hører en højlydt snorken. Han skærer ulven op og befrier bedstemoderen og pigen. Pigen var lammet af skræk, og sagde: ”Nej, hvor var jeg bange. Der var saa mørkt i Ulvens Mave”.

Bedstemoderen kommer også forpustet ud med vejrtrækningsproblemer. Rødhætte henter derefter en masse tunge sten, som lægges i ulvens mave, så den dør kort efter den vågner.

Det ovenstående kan fortolkes på 2 oplagte måder. Den første er, at ulven snorker fordi den i sig selv er id'et, og derfor dyrisk. Jægeren lægger mærke til at pigen er kontrolleret af det dyriske og fornemmer derved at noget er galt. Han skal til at sprætte ulven op, da han kommer i tanke om at bedstemoderen kan være indeni. På denne måde, befries Rødhætte fra id'et, og returnerer til at være kontrolleret af jeg'et. Det kan også ses som en fødsel, da ulven bliver ”sprættet op”, og fordi der kommer en masse blod ud. Derefter bliver ulvens mave fyldt med sten, hvilket medfører, at ulven til sidst dør, hvilket også kan symbolisere død efter fødsel.

Hvorvidt psykoanalytisk læsning er godt til at forstå teksten eller ej, varierer meget. Det afhænger af, hvad forfatteren mener. Der skal ikke særligt meget til, før at en tekst tillægges en lang række værdier og meninger, som overhovedet ikke har noget at gøre med, hvad forfatteren har forsøgt at udtrykke. Metoden er dog god til at ”skabe” mening bag næsten alt i en tekst. Her er det kun fornuften der sætter grænser.

 

Aktantmodellen:

Ved hjælp af denne model, kan vi skabe os et overblik over karakterernes interne relationer, samt give et bedre billede af tekstens handling i korte og overskuelige træk.

Denne model er lavet i overensstemmelse med vores grundmodel, idet at objektet er Rødhættes genopståen som jægeren giver hende. Moderen er hjælperen, fordi hun først og fremmest giver Rødhætte livet, og fordi, at hun fortæller Rødhætte hvilken vej hun skal gå. Herefter har vi ulven som er modstanderen, idet at han får lokket Rødhætte væk fra vejen.

Denne model er hovedsagligt baseret på reelle punkter, dog er livet et ikke-fysisk begreb. Hvis vi skal lave en model bygget op over Rødhættes indre konflikter, vil moderen blive skiftet ud med Rødhættes samvittighed, og ulven vil blive skiftet ud med Rødhættes begær.

Herudover kan man yderligere diskutere, hvorvidt objektet er Rødhættes liv eller om det er den vin og brød som hun skal aflevere, hvilket i det tilfælde vil gøre Rødhætte til hjælper og bedstemoderen til modtager. Vi er dog af den overbevisning, at det ikke hænger sådan sammen, på trods af at det ellers er nærtliggende at tænke sådan. Grunden til dette er, at subjektet ikke vil stemme overens med objektet, og at vi mener, at der er en langt større konflikt vedrørende Rødhættes liv end hvorvidt at bedstemoderen får sine ting. Til sidst mener vi også at fortællingen om Rødhætte langt mere er en historie om selve rejsen og karakterens valg/udvikling end destination.

Kontraktmodellen:

Denne model kan være med til at understrege tekstens handling, samt at fremhæve de mest aktuelle konflikter. Den mest relevante kontrakt der indgås er mellem moderen og Rødhætte. Denne kontrakt baseres på, at moderen socialt ligger højere i hierarkiet da hun er forældre til Rødhætte. Den kontrakt der indgås er, at Rødhætte skal holde sig på stien når hun skal tage over til sin bedstemor(1). Denne kontrakt brydes idet at Rødhætte møder ulven som lokker hende ud i skoven(2). Det kritiske punkt nås da Rødhætte når frem til bedstemoderens hus og bliver slugt af ulven(3). Harmonien oprettes herefter, idet hun endnu engang indgår den samme kontrakt med sig selv som hun tidligere gjorde med sin mor(4).

Man ville godt kunne sætte nogle flere punkter ind i denne model før krisen. Det ville være når Rødhætte når frem til bedstemoderens hus og ulven giver hende et løfte om, at han er bedstemoderen. Dette løfte brydes efterfølgende da ulven siger ”Det er for, at jeg bedre kan æde dig”. Grunden til, at vi ikke har valgt at anvende disse punkter, er fordi vi mener det er til diskussion hvorvidt at harmonien genoprettes. For på trods af, at Rødhætte oplever det som om at harmonien genoprettes, så er hun for det første stadig mistroisk, og for det andet har vi med en altvidende fortæller at gøre, hvilket betyder at vi godt ved, at ulven har forklædt sig som bedstemoderen, og derfor oprettes der ingen harmoni for læseren.