Dansk opgave 3

Opgavebeskrivelse: lav en præsentation af nykritisk samt biografisk læsnigsmetode.

Biografisk læsningsmetode:

biografisk læsningsmetode er en metode der opstod i 1800-tallet. Med denne nye metode kunne man fra faste vurderingskriterier lave en mere videnskabelig analyse af værket, for herigennem at gøre analysen mere objektiv. Den biografiske metode kan deles op i to forskellige dele. Den genetiske og den portrætterende.

I den genetiske del tager man udgangspunkt i selve tekstens dannelse. I denne del stiller man spørgsmålstegn ved værkets oprindelse, forfatterens bagtanker og inspirationskilder? Med andre ord, analyserer man det der står bag teksten - grundlaget for værkets opståen. I denne del anvender man erindringer, breve og dagbøger som kilder.                                 
I den portrætterene del ser man på sammenhængen mellem forfatter og værk. Med dette menes, at man at drager paraleller mellem værket og forfatterens livsforløb. I denne del fokuserer man meget på faser i forfatterens liv, og man anvender blandt andet biografier og selvbiografier som kilder.


Nykritisk læsningsmetode:

Den nykritiske metode opstod omkring 50'erne til 60'erne. Den opstod i takt med at en ny genre opstod; Modernisme. Inden for denne metode bliver der lagt fokus på selve værket. Det bliver set i dets æstetiske form og der bliver perspektiveret til samfundet og andre værker.
Inden for nykritisk metode bliver der snakket om lagkagemodellen. Lagkagemodellen er en fremgangsmåde hvori man arbejder sig gennem de forskellige lag i teksten, som er beskrevet herunder:

1. Det lydlige og syntaktiske lag. Her ses der på metrik, gentagelser, forskellige typer af rim, samt sprog og syntaks.
2. Det fortællermæssige lag. Her undersøges fortællerens synsvinkel, og fortællerformen.
3. Det billedlige lag. Her analyseres stilistik og billedsprog, herunder metaforer, symbolisme og besjælinger.
4. Storelementernes lag. I dette lag kigges der på de mere basale ting som tema, forløb og karakterer.
5. Fortællerholdningens lag. Et mere dybdegående og baggrundsdannende lag som ser på værdierne og eventuelle livsholdninger, som f.eks. religion.
6. Livsbilledeligt lag. Her bliver der perspektiveret og vurderet.

Problemet ved denne læsningsmetode er, at den kræver meget viden. Det er en form for hermeneutisk metode, men da den skal anvendes som et videnskabeligt redskab, skal der konsekvent dokumenteres på ens udsagn. Hvis man har den viden der skal til, er det trods alt en god metode, som kommer i dybden på mange punkter.